Fiat 2300S Coupé | Data |
|
||||||||
Teknik: 2.279 cc. 6 cylindret række motor 150 SAE hk, 2 db. Weber. 4 trins gearkasse, baghjulstræk, skivebremser på alle 4 hjul. 0-100km 10,8 sek. Tophast. 195 km/t.
Beskrivelse: Denne klassiske Italienske Gran Turismo coupé er designet af Ghia. Den blev første gang vist for offentligheden på Geneve biludstillingen i foråret 1961og tog publikum med storm og ventelisterne på at få et eksemplar blev hurtigt så lange, at man måtte vente op til 2 år på at få en. Hvor mange biler der blev produceret er ukendt. FDM Motorclassic skriver 3.500 medens andre nævner op mod 7.000 stk.
S modellen kan yderligere krydre dens historie med, at det var det berømte tuningsfirma Abarth, der stod for motordelen, hvilket forøgede motoreffekten fra 117 SAE hk i standard coupe´en til hele 150 SAE hk i S modellen. Ifølge FDM Motorclassic kom der kun 3 stk af S modellen til Danmark, hvilket selvfølgelig også skyldtes, at det var en meget dyr bil, den var eksempelvis dyrere end en Jaguar E.
Vor 2300S Coupé kommer fra Potenza i Syditalien, hvor den har tilbragt hele sit liv og er altid blevet passet og plejet af sine 2 ejere. Vi har hjemkøbt bilen direkte fra den sidste ejer, som købte bilen helt tilbage i 1990. Bilen kommer med ASI Oro certifikat (Automotoclub Storico Italiano), som dokumentation for originalitet. Bilen her er en af de senere serie 2 modeller, hvilket betyder at den har alle de herlige design finesser og et meget rigt udstyr.
Dette er en sjælden mulighed for at erhverve sig en ægte klassisk italiensk Gran Turismo i meget fin og original stand og samtidigt en meget sikker investering, da samlere er ved at få øjnene op for denne klassiske Gran Turismo coupé.
Læs mere om modellen i en stor artikel i FDM Motorclassic juli/august nummeret 2016.
Nysynet og indregistreret på danske plader som veteran. |